I november 2021 var der i alt 795 konkurser i Danmark. I november 2022 var antallet af konkurser helt oppe på 950! Dette er en ret kraftig stigning. Men det er nok ikke helt uventet. Med alle de kriser og uforudsete udviklinger, som verden oplever, er det naturligt, at vi ikke helt kan styre økonomien. Vi kan prøve, men det lykkes ikke altid. Især ikke lige nu. Mange flere virksomheder vil gå konkurs i løbet af de næste måneder.
Hvornår går flest konkurs?
Tal fra Danmarks Statistik viser, at de fleste konkurserklæringer bliver indgivet i månederne november og december – hvert år. Dette har naturligvis noget at gøre med, at virksomhederne får lavet deres årsregnskaber på dette tidspunkt, og dermed kan forudse, hvad der skal ske. I de triste tilfælde skal virksomheden indgive konkurserklæring. I de mindre triste tilfælde vil virksomheden måske kunne udskyde en konkurs – og eventuelt vil den kunne nå at finde midlerne, så gælden, den har sat sig i, kan formindskes og en konkurserklæring undgås. Læs om formålet med at erklære konkurs her.
Egenbegæringer
I de tilfælde, hvor et firma eller en virksomhed kan se, at det ikke vil kunne imødekomme kreditorernes krav, kan det vælge at indgive en egenbegæring. Dette er en erklæring, der fortæller alle kreditorerne, at virksomheden ikke kan betale, hvad den skylder dem. Selvom det ikke er en positiv udvikling for et firma at indgive egenbegæring, så kan den dog bevirke, at der bliver set lidt mere positivt på virksomheden. Skifteretten vil dog sørge for at udpege en konkursadvokat (kurator), som skal varetage den efterfølgende proces, som består i at få virksomhedens ejendomme og aktiver solgt. Konkursadvokaten vil også sørge for at dele pengene fra salget ud til kreditorerne. Nu tror vi som regel, at vi alle er lige, når det handler om, at kreditorerne skal have deres penge tilbage. Sådan er det bare ikke.
Den såkaldte konkursorden
Der findes noget, som kaldes for ”konkursordenen”. Den udstikker i hvilken rækkefølge de forskellige kreditorer skal betales, når den konkursramte virksomheds aktiver er blevet solgt. I korthed er rækkefølgen denne:
Først betales konkursadvokaten og dermed også alle de retsafgifter, behandlingen af konkursen har medført. Dernæst betales de advokater, der eventuelt har forsøgt at lave en rekonstruktion for firmaet. Læs mere om rekonstruktion efter konkurs her.
Når disse to typer kreditorer er blevet betalt, så får Lønmodtagernes Garantifond sine penge. Denne har nemlig betalt løn til firmaets ansatte. Bagefter bliver det statens tur: Fx så skal der betales punktafgifter mv. Når staten har fået sine penge, så kan alle andre almindelige kreditorer kan blive betalt.
Så, hvis dit forsikringsselskab eventuelt går konkurs, så er det grunden til at du ikke får dine penge tilbage lige med det samme. Der er nemlig andre, som først skal betales. Og systemet fungerer på den måde, at når advokaterne har fået 100% af deres penge, så kan Garantifonden begynde at få sine penge. Og det er først, når Garantifonden har fået 100% af sine penge, at afgifterne til staten, vil blive betalt osv.
Behandling af konkurs er derfor ikke et kun et spørgsmål om at sælge aktiver og betale kreditorerne. Konkursadvokaten skal følge den bestemte rækkefølge, og hver enhed skal betales 100%, før betalinger til den type af kreditorer næste kan begynde.