Sneakers og streetwear

Jeg har efterhånden oparbejdet nogle traditioner, som jeg kun deler med mig selv. Det kan være sådan noget med, at jeg hver søndag bestiller take-away mad. En tradition, jeg har, er, at jeg en gang i løbet af den første uge af maj måned går i en sportsforretning og køber Nike til mig selv. Jeg elsker bare det mærke. Det er et brand, som virker for mig. Kvaliteten af tøjet er god nok til, at jeg kan have et par t shirts fra det i et par år, inden de er blevet for slidte. Designet er lige det, jeg kan lide: diskret, men med et lille tvist, som gør, at jeg er med på moden, som faktisk eksisterer. Også inden for kategorien ’Streetwear’.

Det er OK

Jeg synes, streetwear er helt ok. Det meste af mit tøj er streetwear. Men det betyder jo ikke, at jeg er ligeglad med moden. Faktisk slet ikke. Jeg kan da godt bruge lang tid på at lede efter et par Nike sportssko, der har den farve, som er in lige nu. Min tradition i maj følges som regel op af en lignende indkøbstur i november eller december. På det tidspunkt handler det bare ikke om tøj – men om sko. Jeg er storforbruger af sko. Jeg kan godt finde på at købe 3 par fra den samme butik på en gang. Og de der Jordan Smoke… Det medfører ofte, at ekspedienten bliver ekstra glad, når jeg handler hos dem. Om det har noget at gøre med, at de er kommissionslønnet, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at de gør lidt ekstra ud af det, når de lægger tre æsker sko ned i en stor papirpose til mig.

Sneakers i København

Her for få uger siden var jeg netop i den situation. Jeg havde længe gået og kigget på sneakers i København. Jeg havde søgt på nettet: ”Sneakers København” og jeg havde faktisk også bedt min lillebror om en liste med gode netbutikker. (Han ved alt om den slags.)
Jeg fandt en butik. En fysisk butik. Og jeg besøgte den. Den var ret eksklusiv. (Det havde min bror også fortalt mig. Han handler der tit.) Og her fandt jeg sådan cirka 5 par sko, som jeg gerne ville have. Men selv mit budget har en grænse, så jeg måtte nøjes med 3 par. Det blev til et par meget dyre sneakers fra et ret ukendt mærke. Og så 2 par fra mere kendte brands som alle kender.

Sød ekspedient

Ekspedienten var meget sød. Han sørgede for, at jeg fik rum og tid til at prøve skoene. Han var meget hjælpsom og forklarede mig om de forskellige såler. Og han gjorde meget ud af at forsikre mig, at jeg naturligvis bare skal komme tilbage med dem, hvis jeg opdager, at noget ikke er som, det skal være. Jeg fik de 3 par sko med mig hjem i en kæmpe pose. Sådan en af de der lidt stive pap-poser, der har skarpe folder. Han havde lagt dem pænt ned i den. Sammen med nogle computer klistermærker, som jeg er sikker på, er en lille gave som tak for mit køb.