Jeg vil gerne lære at spille på trommer. Jeg synes, det er et flot instrument. Jeg er sikker på, at det kan hjælpe mig med at få slået nogle frustrationer væk. Så jeg har været i gang med at undersøge, hvad et trommesæt egentlig består af, og hvordan jeg kan få undervisning i at spille på sådan et.

Et trommesæt består af flere dele. Se en hulens masse forskellige trommesæt her: https://www.danguitar.dk/musikinstrumenter/trommer-percussion/trommesaet

Jeg har altid troet, at et trommesæt bare er et trommesæt. Men nej, sådan er det ikke. Det er ikke, som for eksempel, en saxofon, der har et mundstykke, en hals og en krop med klapper. Trommesættet kan bygges op helt individuelt. Det kommer an på, hvad trommeslageren vil, og hvordan han eller hun spiller og bruger sin krop.

Standarder for trommer

Der er dog nogle standarder for, hvad et trommesæt består af:

Ét eller flere bækkener. Der findes forskellige typer bækkener, der giver forskellige lyde. Et bækken er lavet af messing, og alt efter legeringen og størrelsen på bækkenet giver det forskellig lyd. Det bækken, som er trommesættets vigtigste, er det, som man kalder for en ”high hat”. En high hat består faktisk af to bækkener, der kan slås sammen, så der kommer lyd, og man kan slå på dem, så der kommer en anden lyd. Lyden, en high hat giver, afhænger af, om de to bækkener er slået sammen, når man slår på det, eller ikke er slået sammen. Der findes andre bækkener, som kan indbygges i et trommesæt. Det afhænger helt af hvad slags musik trommeslageren spiller. Alle bækkener er hængt op på et stativ, så trommeslageren kan slå på dem. Kun high hattens stativ har en fodpedal, så det er muligt at klappe de to bækkener sammen eller åbne dem med foden. Hænderne holder jo på trommestikkerne, så fodpedalen er vigtig. Det er muligt at vinkle bækkenerne på stativerne, så trommesættet bliver perfekt til musikeren.

En lilletromme og en stortromme er must haves i et trommesæt. Klart. Man kan sige, at stortrommen er trommesættets vigtigste muskel, den er hjertet. Lilletrommen er hjertets pulsåre. Man slår på stortrommen med en fodpedal. Til lilletrommen bruger man trommestikkerne. Det er lille og stortrommerne, der giver rytmen.

Tammer

Dertil kommer det, man kalder en tammer. Det er også en tromme, men den bruges ikke til at give rytmen med – den bruges til at lave lyd, der fylder ud imellem grundrytmen. Der findes tammere i forskellige størrelser. Størrelsen, en trommeslager har brug for, afhænger af, hvilken genre man spiller. Rockmusikere foretrækker ofte store tammere, som har en dybere lyd. Jazzmusikere plejere at bruge mindre tammere.

Trommer, tammere og bækkener kan stilles op, så trommesættet passer lige til musikeren. Det er en fordel, fordi vi har jo ikke samme længde arme og ben, og vi bruger vores kroppe forskelligt. Musikeren har virkeligt brug for at kunne nå alle trommerne og bækkenerne.

Det kan være, at det vækker lidt bekymring mht. til støjen, som et trommesæt kan lave. Men i dag er det muligt at købe et elektrisk trommesæt, som man kan hæfte høretelefoner til. Så kan man undgå, at naboerne bliver irriterede, fordi de kan ikke høre, hvornår musikeren øver sig.