Nøgler i et nøgleskab

Viceværten er ved at blive glemsom. Forleden skulle han lukke sig ind i min lejlighed, fordi jeg havde bedt ham om at kigge på en vandhane, som dryppede. Jeg har tillid til ham, og han må gerne lukke sig selv ind, når jeg ikke er hjemme. Men da jeg kom hjem, opdagede jeg, at han ikke havde repareret hanen, sådan som han havde lovet. Det gør mig lidt sur, fordi her tror jeg, at hanen er fikset, og så er der ikke sket noget som helst. Vandregningen. Vi skal spare på vandet, så det er ikke godt med dryppende vandhaner.

Glemsom

Jeg ringede ham op og spurgte om, hvorfor han ikke havde fået tid til at kigge på vandhanen. Han forklarede mig, at han faktisk var kommet forbi, men havde fået den forkerte nøgle med sig. Og da han kom tilbage, kunne han ikke finde den rigtige nøgle. Jeg ved, han har en skuffe, hvor alle nøglerne er lagt ned i. Han holder skuffen låst, så den kan ikke være blevet væk. Men hvis nøglerne til alle lejlighederne her i andelsboligforeningen ligger i den samme skuffe og skvulper rundt, så kan jeg godt forstå, at han ikke kan finde nøglerne, han skal bruge. Her er ca. 70 lejligheder. Og så er der kælderrum og loftsrum. Det kan blive til en alvorlig rodebunke.

Få et nøgleskab

Så jeg har indstillet til bestyrelsen, at han får et nøgleskab med kapacitet til mindst 75 nøgler. Hver nøgle skal have sit eget lille skilt, så han tydeligt kan se, hvilken nøgle han bruger. Jeg anbefaler, at han får et skab, som kan aflåses med en cylinderlås, så han kun skal vænne sig til at låse nøgleskabet, og ikke skuffen. Jeg er lidt bekymret for det her med kodelås. Så skal han huske koden, og den bliver helt sikkert skrevet ned, og lagt et sted synligt på hans kontor. Han er en lidt ældre herre, som går på pension om 2 år. Så jeg ved ikke, hvor tryg han er med elektronik og koder.

Gode kontorartikler

Foreningens bestyrelse har heldigvis været meget positive overfor mit forslag. Der er flere lejere, som har haft det samme problem. Og udgiften behøver ikke at være kæmpestor. Fint. Jeg har tilbudt foreningen, at hvis de vil, så vil jeg gerne hjælpe dem med at finde et fint, passende nøgleskab. Jeg kender en forretning med kontorartikler, hvor de giver mig god rabat, fordi jeg handler meget hos dem. Det kan vi da udnytte. Det tilbud har foreningens bestyrelse taget imod. Med glæde. Budgettet er stramt, men et nøgleskab kan vi godt få råd til.

Jeg har derfor sagt til viceværten, at han må bruge en times tid på lørdag på, at vi kører ind til forretningen sammen, og får bestilt et nøgleskab til ham. Jeg vil gerne have, at han ser det og får en fornemmelse af, hvor nemt det er at få organiseret alle nøglerne, når han først har fået sat det op.
Vi har aftalt, at jeg henter ham kl. 11, og så kører vi ind til byen og ser på nøgleskabe.