Lån til store projekter

Det var et rigtig flot projekt, en af vores ingeniører, Søren, forleden dag forelagde ledergruppen i vores virksomhed, men der skulle et lån til disse store projekter. Søren havde i et stykke tid arbejdet på at udvikle en ny metode til at producere de printplader, som vi lever af at levere som underleverandør til en lang række fabrikationsvirksomheder både herhjemme i Danmark og i udlandet. Der er tale om printplader til en lang række forskellige elektroniske produkter, som indgår i de fleste almindelige husholdninger. For eksempel er en stor, tyske producent af vaskemaskiner og opvaskemaskiner vores suverænt største kunde.

Der var generel begejstring for Sørens projekt, som nu skulle gennemgås minutiøst af vores “regnedrenge” i økonomiafdelingen. For den omlægning ag produktionen, som projektet handler om, kræver ganske store investeringer i nye maskiner, så derfor skal rentabiliteten naturligvis være på plads, før vi beslutter os endeligt for projektet.

Lån for millioner

Der er tale om nyinvesteringer for et trecifret millionbeløb, så vi bliver i givet fald nødt til at låne penge for at kunne gennemføre det. Selv om vi har en meget solid likviditet i firmaet, rækker den dog ikke til så stor en investering. Derfor skal regnedrengene nu have skabt et fuldt overblik over situationen. Det nemmeste ville være at optage et kviklån, men jeg tror nu ikke, at det er den billigste løsning, ej heller gratis, læs mere herom.

Det ligger på forhånd helt fast, at vi kan spare et stort antal medarbejdere, fordi Sørens projekt indebærer en langt højere grad af automatisering, end vi hidtil har kunnet præstere. Samtidig ligger det klart, at med en højere grad af automatisering vil kvaliteten af printpladerne være mere ensartet og på et højere niveau, fordi de stort set bliver uberørte af menneskehænder. Med vores nuværende produktionsmetode har vi indregnet en fejlprocent på 7,5 i produktionen, og det i sig selv indebærer naturligvis en udgift, som med den nye metode kan minimeres en del. Så skal der naturligvis indregnes vores udgifter i forbindelse med det lån, vi bliver nødt til at optage.

De skal naturligvis være mindre end den besparelse, vi opnår på personalesiden og besparelsen i kraft af en mere ensartet kvalitet. Vores administrerende direktør har bedt økonomiafdelingen om at arbejde så hurtigt som muligt med den økonomiske side af projektet, så vi i givet fald kan komme i gang med omlægningen af produktionen så hurtigt som muligt. Det er nemlig sådan, at vi i de senere år har oplevet stadigt større vanskeligheden med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til produktionen. Det er i nogen grad også disse vanskeligheder, der afspejler sig i den forholdsvis høje fejlprocent i produktionen af printpladerne.

Mens regnedrengene arbejder med økonomien er det så min opgave som produktionschef at udarbejde en plan for, hvordan vi i givet fald kan omlægge produktionen indenfor de nuværende, lokalemæssige rammer. Opgaven for mig er at finde ud af, hvordan vi kan gøre det med så lidt stop i produktionen som overhovedet muligt. Vores koncept går nemlig ud på, at vi kun i meget ringe omfang producerer til lager – vi indretter simpelthen produktionen efter afsætningen til vores kunder, så vi løbende afskiber printpladerne i den takt, der er blevet produceret. Det er en udfordring for mig, men det skal nok lykkes.