Harzen i bil

“Morten: Hvad siger du til at det bliver Harzen igen i år?” Sådan spurgte min kæreste og moderen til mine uvorne unger mig for ikke så længe siden. Hun kender jo allerede svaret, for jeg er bidt af Tyskland. Samtidig er jeg jo lidt angst for det ukendte, så Harzen er for mig en langtur, der stiller store krav til mig. Sådan er det – men når jeg først er i Goslar, Hahnenklee, Bad Harzburg eller hvor vi nu tager til, er jeg rolig igen. Autobahn A7 er en barsk affære, men efter blot et par timer i det rolige og adstadige Harzen, er jeg med igen.

Hvorfor Harzen?

De mange danskere, der hvert år valfarter til Harzen, kommer der nok af lige så mange forskellige årsager. For mig er det en skøn kombination af den smukke natur, bakkerne (der for os fladlandsdanskere jo nærmest er bjerge), de gemytlige små byer og det gode tyske øl i én pærevælling.

Jeg ved godt, at mange rejser længere væk, og nogle kører endda helt til Italien, men det er simpelthen for udfordrende for mig. Og så er der jo også lige det, at Italien er for langt væk til en hurtig ferie – det er Harzen ikke.

En vaskeægte miniferie i Harzen er både overkommeligt tidsmæssigt, pengemæssigt og så er det jo 100% fred og ro.

Camping i Harzen? Nej tak

Mange mener, at det eneste rigtige i Harzen er camping, men det er ikke noget for mig. Jeg tør simpelthen ikke køre med sådan et monstrum spændt efter bilen! Jeg er meget mere til ferieboliger – og da især i Tyskland. Man bor hyggeligt, man kommer tæt på de lokale og det er bare en hel del mere bekvemt end en campingvogn 🙂

Nogle gange holder vi ferie i det aller nordligste Tyskland – nemlig Bad Segeberg. Det kan vi også godt lide, for det er dejlig tæt på hjemme, og alligevel i et fremmed land 🙂

Vi bruger altid det relativt lille men yderst effektive og billige bureau med speciale i ferieboliger i Tyskland og Østrig: Ferielogi.dk

Det virker bare, de har de bedste huse og lejligheder og altid bedre priser end de andre på markedet. Så nu står den på Harzen i sommeren 2018! Hvor skal du hen på ferie?