Nu har jeg aldrig været på en rigtig skiferie. Sidste gang jeg stod på ski, var da jeg ca. 10 år gammel. Der er løbet meget vand i åen siden da. Men, men, men min familie har plaget mig om at tage med på en skiferie til Italien.
Jeg mistænker min mand for at foreslå, at det skal være Italien, fordi han ved, at jeg elsker Italien især italiensk mad, men også landets natur og historie.

Fuld glæde på løjpen

Han ved godt, at jeg ikke er hende, der elsker at træne, så endorfinerne gør mig glad. Men jeg har da godt hørt om, at skiløb, især langrend, kan få folk til at blive helt overstadige, efter en dag på løjpen.

Jeg er bare så nervøs for at skulle falde og brække benet. Hver februar, når vinterferien lige er overstået, hører jeg altid om en af mine døtres skolekammeraters far eller mor, som er faldet, og har brækket benet, mens de var på skiferie. Jeg ser dem også i lufthavnen, hvor jeg arbejder. De lander med krykker og benet i gips.

Italien

Men argumentet med, at ferien skal gå til Italien, er altså ikke nemt at afvise. Så jeg bliver vist nødt til at tage med. Jeg kan vel få lov til at gå på børnepisten, hvis de har sådan én. Jeg tænker, at jeg kan jo også bare sidde på hotellet og nyde at slappe af, mens de andre boltrer sig i sneen. En skiferie til Italien er vel ikke bare at stå på ski. Man kan vel også gå en lang tur? Måske kan jeg udnytte chancen for at komme i spabad, få massage og forkæle mig selv. Helt sikkert vil min familie være glad for, at jeg tager med. Måske er der mulighed for at følge et kursus om italiensk madlavning. Og helt sikkert vil der være nogle lækre steder at se.

Jeg aner intet om, hvordan skirejser normalt forløber. Jeg har set flere steder, at man kan få lektioner i at løbe på ski. Ok. Det vil jeg godt gå med til, måske, hvis læreren altså kan tale rimeligt engelsk.

Min mand og døtrene er gode til at stå på ski, de 3 har været afsted på skifere flere gange, hvor jeg har nægtet at tage med. De elsker det alpine, ned ad pisten og så op med liften. De er også glade for langrend, men så skal det være i Norge, siger de. Alperne er deres fortrukne område. Om det så skal være i Østrig eller Italien, det er ligegyldigt.

Jeg har foreslået min mand, at vi laver et lille kompromis: Vi tager afsted alle 4, i en uge til Dolomitterne, og jeg er ikke tvunget til at skulle stå på ski hver dag. Og de 3 skal ikke stå på ski hele dagen, hver dag, så vi også får mulighed for at lave nogle andre ting sammen. Det kan måske være at se de lokale landsbyers arkitektur eller besøge en af de større seværdigheder, måske få en guidet tur i naturen uden for pisterne eller bare kælke.