Jeg har fuldstændigt mistet kontakten til virkeligheden! Det er det, min mand siger til mig, når jeg hidser mig op over, at opvasken stadig står i køkkenvasken og ikke er blevet sat i opvaskemaskinen. Han synes, at jeg er hysterisk. Måske er jeg hysterisk. Jeg kan bare ikke nå det hele. Jeg kan ikke både være en karrierekvinde, mor, elskerinde, viv og veninde. Forstå det, dog! Men der er ikke forståelse. Eller i det mindste, så er der ikke hjælp at hente.

Han har travlt

Min mand har selv meget travlt. Faktisk så travlt, at han ikke altid har tid til at sætte sig ned i en halv time og få morgenmad sammen med os andre. Og jeg er træt af, at han ikke forstår det. Jeg kan ikke magte alle pligterne herhjemme og overfor børnene alene. Det giver os problemer.

Nej til hjælp

Vi har talt en del om det. Min mand nægter at tage imod professionel hjælp. Han har til gengæld lovet mig at være mere med til at klare de huslige pligter. Foreløbig har jeg aftvunget ham et løfte om, at han sørger for alle indkøb. Det vil frigøre nogle timer til mig hver uge. Dem kan jeg så bruge mere fornuftigt. Fx til at få hentet børnene, når de har været til en af deres aktiviteter.

Jeg vil være stresscoach!

Den aftale virker godt. Foreløbigt. Og den er kommet, efter at jeg har været i et forløb med stresscoaching. Jeg har fået nogle helt konkrete værktøjer og idéer, som jeg kan bruge, så vores hverdag ikke går helt af sporet. Det var så imponerende, hvad jeg ærte, at jeg selv flirter med tanken om en uddannelse til stresscoach faktisk. Og den vil jeg gerne tage her: https://lifeconsulting.dk/stresscoach-uddannelse hvor den er certificeret.

Det var ellers tæt på. Jeg kunne dog godt tænke mig, at min mand også kommer i sådan et stresscoaching forløb. Det ville hjælpe ham, meget, tror jeg. Og helt sikkert ville det også hjælpe ham i hans daglige arbejde. Men så længe han ikke vil, så bruger jeg nogle af de tips og redskaber, som min stresscoach har lært mig.