Akupunktur og albuesmerter

Siden nytår har jeg kæmpet for at overholde mit nytårsforsæt. Det lykkedes mig at holde det i fire dage i begyndelsen af januar. Og fire dage engang midt i februar. Og sådan har det stort set været hver måned. Undtagen i juli, hvor det var sommerferie, og jeg tillod mig at være ligeglad med mit forsæt om at holde op med at ryge. Men altså. Det går jo ikke. Rygning er usundt. Direkte skadeligt for helbredet. Ikke kun ens eget, men også overfor dem, der er i nærheden af en. Og så lugter det. Samtidigt nedsætter rygning ens lugtesans. Jeg har kunnet lugte, hvor grimt det lugter især her, efter corona er kommet, og vi skal gå med masker eller mundbind. Man kan ligesom godt lugte, hvor skadeligt brændt tobak er. Så nu, hvor jeg igen har brudt løftet, som jeg igen holdt i 5 dage i august, så har jeg besluttet, at jeg skal have hjælp til at gennemføre mit nytårsforsæt. Ellers kommer det jo bare på listen til 2021. Og så går det nok, som det gik i år og forrige år.

Hvad hjælper?

Men hvilken hjælp? Jeg ved, at der findes de der plastre. man sætter på armen. Man kan også købe tyggegummi, der indeholder nikotin. Men hjælper de? Jeg kender kun én person, der har brugt de midler, og som har formået at holde op med at ryge. Men han er altså også en meget viljestærk person. Så viljestærk er jeg slet ikke.

Måske skal jeg forsøge med psykoterapi. Det kan godt være, det hjælper mig. Hvis mine tanker kan blive drejet væk fra, at jeg skal ryge og over mod noget andet vil det være en stor hjælp. Kan en psykoterapeut hjælpe mig med det? Måske men vil det være holdbart i længden?

Jeg læste en artikel. Det var en behandler, der sagde, at akupunktur kan hjælpe én til at gennemføre sit rygestop. Jeg må indrømme, at jeg er meget skeptisk. Mindst lige så skeptisk, som jeg er overfor psykoterapi. Men måske er det værd at prøve. Og måske er det ikke så dyrt som at gå til psykoterapi.

Akupunktur i Valby

Det ville jeg undersøge i går. Jeg satte mig ved min pc og ledte efter priser på psykoterapi og akupunktur i Valby og København. Jeg brugte faktisk flere timer på at finde ud af det. Men jeg fik faktisk ikke et svar på, hvad det koster at blive behandlet enten med psykoterapi eller med akupunktur. Så min tanke er, at det nok koster nogenlunde det samme.

Så min næste udfordring er: Vil jeg tale med en terapeut, eller vil jeg lade en terapeut stikke nåle i mig? Det første lyder ganske harmløst. Alligevel er jeg bange for, at samtalerne vil åbne nogle psykiske sår, jeg har. Det andet lyder sådan lidt som selvpineri, selvom de siger, at man ikke kan mærke nålene, der bliver stukket ind på ens krop.

Albuesmerterne

Men min fysioterapeut forsikrer mig om, at det reelt er smertefrit, og jeg stoler på ham. Han hjalp mig jo i sin tid med mine albuesmerter.Jeg tror nok, der var tale om det, man kalder for en tennisalbue ligesom her.

Min konklusion: Det er et spørgsmål om overbevisning, hvad man tror på. Og jeg er overbevist om, at jeg kan holde op med at ryge – uden hjælp.