I går kom der endelig en opringning fra ham. Min dreng. Han er ikke særligt god til at ringe hjem og fortælle om, hvordan det går på efterskolen. Han er startet her i august. Efterskole 9. klasse. Det var en beslutning, vi tog i fællesskab. Han var løbet godt træt i 8. klasse på folkeskolen og ville sådan set bare væk fra alt. Han var umulig at omgås herhjemme. Sur og tvær. Vi talte om det i lang tid. Han havde ligesom mistet al sin energi og det sædvanlige konkurrencegen, der præger ham, var ligesom forsvundet. Vi blev enige om, at han ikke skulle droppe ud af skolen, men at vi kunne lave om på den måde, han bliver undervist på.
Den nærliggende løsning
Efterskolen var derfor nærliggende. Der findes jo vidt forskellige efterskoler, hvor eleverne kan få lov til at koncentrere sig om noget, de virkeligt er interesserede i, samtidigt med, at de får undervisning i de basale fag til folkeskolens afgangsprøver. Om det er idræt, natur eller musik, som den unge elev er interesseret i, er ligegyldigt. Der er muligheder for alle. Og det var der også for vores dreng.
Vores problem var bare, at han ikke interesserede sig for noget. Egentlig havde jeg troet, at han gerne ville på en musikefterskole. Men nej. Han gad ikke det der med at skrive sange og komponere. Han er ellers ret god til at spille guitar. Vi besluttede derfor, at han kunne komme på en efterskole, hvor de beskæftiger sig med idræt og fysisk udfoldelse. Vi fandt en efterskole, som ikke kun har idræt som linjefag, men som også beskæftiger sig med friluftsliv og natur. De har også et hold for ryttere. Da han så det, var han meget negativ. ”Jeg gider ikke høre på de der hestepiger, der hele tiden taler om, at deres heste er så nuttede” Det var hans eneste kommentar. Men da han så, at der på samme skole også er et særligt hold for crossfit, ændrede han mening. Han blev meldt ind. Og til vores store glæde kom han højt på ventelisten, og i løbet af sommerferien fik vi besked om, at der vil være en plads til ham.
Vi slog til hurtigt
Vi slog naturligvis til. Der er andre efterskoler, der også har crossfit, men han var ikke kommet særligt højt op på ventelisten. Måske fordi de efterskoler er meget efterspurgte. Måske fordi de ikke også har ridepiger på skolen. Så da vi fik beskeden om, at der er plads til ham, fik vi ham overtalt til at tage af sted. På trods af hans betænkeligheder med pigerne og deres hestesnak.
I går ringede han så for at fortælle os, at han er meget imponeret over hestepigerne. ”De er ret seje. De er virkeligt også i god form.” Vores samtale afslørede nemlig, at han var kommet i klasse med nogle piger, der også dyrker crossfit. Og de er i bedre form, end han er, så der er noget at kæmpe for. Hans konkurrence gen er blevet vækket igen. Han fortalte, at han har det super, og at skolen fungerer godt. Han er glad, og han siger, det er genialt at gå på skolen.